Cirkulær økonomi er ikke et valg

Cirkulær økonomi er langt fra at være en verdensfjern diskussion. Det vil få mærkbare konsekvenser for både kloden og byggeriet, hvis ikke vi tager behovet for nye produktionsformer alvorligt.  

Vi er nødt til at forlade den lineære måde at producere på, som vi har kendt i mere end hundrede år, hvor vi udvinder ressourcer, producerer varer, forbruger og kasserer. I stedet skal vi i en cirkulær økonomi forlænge produkter og ressourcers levetid ved at genbruge og dele dem.

Mit eget vindue til omstillingen er byggeprojektet Circle House, der med Lejerbo som bygherre skal i gang med at opføre 60 boliger, der kan skilles ad efter brug, så materialerne kan bruges igen og igen. Projektet har med midler fra Miljøministeriet og Realdania i 2017 dels udviklet en bred vifte af byggeteknologiske løsninger, dels undersøgt, hvilke forretningsmodeller og rammevilkår den cirkulære økonomi har brug for.

I 2018 præsenterer vi projektets foreløbige resultater og drøfter dem med hele branchen. På vores første møde (med Bygherreforeningen) var bygherrernes anbefaling tydelig: Hvis branchen virkelig skal rykkes, skal den brændende platform gøres tydelig for flere: Hvorfor kan vi hverken som samfund eller byggesektor bare fortsætte ad det nuværende spor?

Knappe ressourcer og mere affald

Det er der mange gode grunde til. I det store globale perspektiv er det tydeligt, at produktions- og forbrugsmønsteret ikke kan fortsætte uændret:

  • I dag tager det naturen halvandet år at udvikle, hvad vi globalt forbruger på et år. Hvis alle verdens indbyggere havde ”et europæisk forbrug”, skulle vi have tre jordkloder til rådighed.
  • Den globale middelklasse er i dag på omkring to milliarder mennesker – i 2050 forventes den at tælle fem milliarder købedygtige forbrugere.
  • Det får samtidig affaldsmængderne til at vokse. Byggesektoren står allerede i dag for en stor del af verdens samlede globale affaldsproduktion – i Danmark er andelen 35 pct.
  • Og bygges skal der: Prognoser viser, at 60 pct. af den bygningsmasse, der vil findes i 2050, endnu ikke er bygget.

Kort sagt: Vores produktion og forbrug kan ikke fortsætte med at opbruge ressourcer og generere affald som nu. Det er ikke kun et miljømæssigt faktum, men også et økonomisk og forretningsmæssigt.

”Engangsprodukter”, hvor ressourcerne ikke indgår i den cirkulære økonomi, ender med at blive så dyre, at man hverken kan basere en forretnings- eller en samfundsmodel på dem. Og prisstigningerne vil ramme bredt – ikke kun ædelmetaller og særlige træsorter. I den globale byggesektor er der fx allerede knaphed på sand og grus.

Udnyt ressourcerne smartere

Overalt i økonomien vil der komme fokus på, hvordan vi bruger de materielle ressourcer bedst, herunder hvordan flest muligt kan udnytte eksisterende produkter længst muligt. At vi endnu ikke har tænkt systematisk over det potentiale, er der masser af beviser på: I Europa holder den gennemsnitlige bil bomstille i 92 pct. af tiden. 31 pct. af madproduktionen går til spilde, og kontorer ligger øde i 50-65 pct. af tiden. Her og i mange andre sektorer er der masser af overskydende ressourcer, der med større kreativitet og omtanke kunne udnyttes bedre.

Hvis flere produkter og faciliteter ikke blot skal deles, men også indgå i den cirkulære økonomis kredsløb, kræver det, at de kan skilles ad i rene materialer og anvendes i nye sammenhænge. I byggeriet betyder det blandt andet, at fuge skal erstattes af skrue, bearbejdede overflader af rå og skjulte samlinger af synlige.

Den cirkulære økonomi er fuld af forretningsmuligheder for de virksomheder, der formår at se og gribe dem. Omvendt kan udviklingen få alvorlige negative konsekvenser for dem, der overser eller ignorerer behovet for at omstille sig til en ny produktionsform.

Hvordan aktørerne i dansk byggeri i praksis får vendt skuden og skabt økonomisk bæredygtige forretningsmodeller for cirkulært byggeri er et andet afgørende spørgsmål. Det vender jeg tilbage til i et kommende indlæg.