Tre scenarier for udvikling af cirkulært byggeri

Spørgsmålet er om byggebranchens virksomheder selv omstiller sig til cirkulær økonomi – eller om de skal  tvinges til det.
Den cirkulære tankegang i byggeriet er i bevægelse. Der breder sig en stigende bevidsthed om, at det nuværende overforbrug af ressourcer ikke kan fortsætte i længden. Får vi ikke gennemført en omstilling og sænket ressourceforbruget, vil det både skade vores fælles natur og der vil opstå knaphed på materialer og følgende højere priser.
Det store spørgsmål er, hvordan vi går fra tanke til handling i byggeriet. Hvordan vil branchen implementere nye cirkulære og mere bæredygtige metoder? Vil det ske med pisk eller gulerod? Groft sagt kan man forestille sig tre scenarier:
Scenarie 1: Lovgivningen tvinger branchen til omstilling
Cirkulær økonomi er integreret i rigtig mange af både Danmarks og EU’s politikområder. Der udarbejdes vækststrategier, affaldsplaner og ressourceoptimeringstiltag, som med såvel pisk som gulerod skal anspore private og offentlige virksomheder til at genanvende materialer og forlænge produkters levetid. I 2014 vedtog Folketinget en ressourceplan for affaldshåndtering. I 2015 vedtog EU-Kommissionen en handlingsplan med det formål at skabe et retsgrundlag for udvikling af cirkulær økonomi. Den danske regering har indarbejdet cirkulær økonomi i vækstudspil og nedsatte i 2016 et advisory board, som i 2017 leverede en handlingsplan, der bl.a. foreslår, at Bygningsreglementet tilpasses cirkulær økonomi. Alt tyder på, at genanvendelse og ressourceoptimering bliver et stadig stærkere krav i reguleringen af branchen de næste fem til ti år.
I lande som Finland og Holland er lovgivningen allerede betydeligt skrappere end i Danmark; at fremme cirkulær økonomi er et strategisk mål for begge nationer.
Scenarie 2: Nye aktører udfordrer og flytter markedet
Det er svært at forudsige med sikkerhed, hvilke typer af aktører der ville kunne udfordre de eksisterende byggevirksomheder med cirkulære løsninger. Men på mange andre markeder har nye spillere formået at skabe endog store omvæltninger på kort tid. Hotelbranchen og transportbranchen har fx måtte sande, at nye aktører som fx Go-more, Uber og Airbnb har udfordret markedet med nye prismodeller og dermed forandret markedet fuldstændigt. Det samme kan man forestille sig i byggeriet, hvor nye aktører ville kunne tilbyde løsninger som smart udnytter eksisterende ressourcer til nye kommercielle formål via brugervenlige digitale platforme.
Scenarie 3: Branchens virksomheder omstiller sig selv.
Ingen virksomheder ønsker at blive taget på sengen – hverken af skærpede lovgivningskrav eller nye konkurrenter. Derfor er det muligt, at branchen kommer de to andre scenarier i forkøbet og i tide udvikler nye produkter og forretningsmodeller. Projekt Circle House, hvor Lejerbo opfører 60 almene boliger efter cirkulære principper, er ét eksempel på, hvordan en lang række virksomheder har fornyet deres produkter, udviklet deres forretning og kommet på forkant med de nye cirkulære krav og muligheder, for at gøre det muligt at bygge, så man kan skille materialerne i byggerietfra hinanden efter endt brug. I dette scenarier vil vi se flere af den slags samarbejdsprojekter, hvor aktører i og omkring byggeriet sammen finder og afprøver nye løsninger, der sender brugte byggematerialer videre til anvendelse i nye produkter og kredsløb.
Fremtiden vil nok byde på en kombination af alle tre scenarier. Branchen kan måske have en egeninteresse i selv at præge udviklingen. Deres spillerum vil blive defineret af, hvor hurtigt de kommer med på den cirkulære tankegang, og dermed hvor velforberedte de er på skrappere lovgivning og nye typer af konkurrenter.