Kronik i Licitationen 29. juni 2020: Samarbejde er vejen til en cirkulær byggebranche

CO2-aftryk, livscyklusanalyser, genbrug og genanvendelse i byggeriet er for alvor kommet på den politiske dagsorden: Folketinget har netop vedtaget en ny affaldsplan, Transport- og Boligministeriet har lanceret en ny frivillig bæredygtighedsklasse og tidligere på året kom klimapartnerskabets anbefalinger til bygge- og anlægsbranchen.

Byggebranchens virksomheder skal med andre ord genbruge, genanvende og designe fremtidens byggerier, så belastningen af kloden bliver langt mindre end ved konventionelt byggeri. Og omstillingen skal hellere ske i dag end i morgen, for at vi kan leve op til regeringens ambitiøse klimamål om 70 pct. reduktion af CO2-udledning i 2030, og for at vi kan bidrage til at det overforbrug af primære ressourcer, der sker i dag, mindskes. Men hvordan gør vi det?

Er i gang med omstillingen
Branchen er i fuld gang. Eller mere korrekt: Udvalgte virksomheder i branchen er i fuld gang med at afsøge, hvordan byggeriet kan omstille sig.

Til at bruge vedvarende energi, til at genbruge gammelt i nybyggeri, til at designe byggerier med materialer og komponenter, der senere kan anvendes i nye sammenhænge, og til at dokumentere indhold og stoffer i bygnings- og materialepas. Omstillingen indebærer sourcing af affald fra andre industrier, som det sker hos for eksempel virksomheden Tarkett, der blandt andet importerer film fra skrottede bilruder, som de køber af den italienske ophugningsbranche for at bruge det i deres vinylfliser.

Omstillingen indebærer også en gennemsigtighed som for eksempel hos Ege Carpets, der står overfor at kræve, at alle deres leverandører dokumenterer og beskriver alle indholdsstoffer i tæpperne. Et krav, som ikke nødvendigvis er let af få leverandørerne til at efterleve, da mange betragter sammensætningen af indholdsstoffer i deres produkter som et konkurrenceparameter.

Endelig kræver omstillingen en grundlæggende anderledes affaldshåndtering på samfundsniveau, så materialer kan kategoriseres i renere fraktioner.

Det lægges der i nogen grad op til i regeringens affaldsplan, og som det sker hos for eksempel Dansk Retursystem, der samler og recirkulerer aluminium, plast og glas.

En del af svarene er fundet
Nogle virksomheder har altså allerede nu svar på nogle af de udfordringer, som omstillingen indebærer. Svar som med fordel kan udforskes, analyseres og diskuteres, så branchen som helhed kan lære og over tid få en fælles forståelse af, hvad det kræver.

En række projekter etablerer samarbejde mellem private og offentlige virksomheder i byggeriet for i fælleskab at afdække de udfordringerne og søger de nye løsninger, som omstillingen forudsætter.

Løsninger, der gør det mere tilgængeligt at arbejde med cirkulær økonomi for alle i værdikæden – bygherrer, rådgivere, materialeproducenter, forskning og myndigheder.

Og det er helt afgørende for udviklingen, at der deles viden om best practise inden for centrale områder, som for eksempel hvordan skal et bygnings- og materialepas se ud?; hvordan bliver selektiv nedrivning en god forretning? og hvordan skal fremtidens byggerier designes, så materialer, komponenter, byggesystemer og byggeriet som helhed kan bruges længst muligt og til flest mulige formål?

En vigtig metode
De mange partnerskabsprojekter er et afgørende bidrag til at drive byggebranchen frem mod omstillingen til bæredygtigt, cirkulært byggeri. Det handler om at dele viden så konkret og praktisk som muligt. Også fra forskningen til branchen. Og fra branchen og til Christiansborgs politikere. Cirkulær økonomi i byggeriet er endnu en så ubetrådt sti, at samtale mellem alle branchens aktører er en afgørende forudsætning for at finde de bedste løsninger på kortest mulig tid.