Materialebank over gammel skibsværftsgrund

Bygherren Varvstaden AB i Malmø har registreret for 28 mio. kg CO2 i regneark. Det er også aktionærerne glade for.

 I Malmø havn ligger 180.000 m2 industrigrund klar til byudvikling. Her skal opføres en blanding af kultur, uddannelse, erhverv og boliger. Grunden har tidligere tilhørt skibsværftet Kockum, og har huset byens skibsproduktion i sine enorme hangarer.

Varvstaden AB er grundens bygherre og har ansvar for udvikling af arealet. Og for Varvstaden AB er det vigtigt, at områdets historie og æstetik afspejler sig i det nye der bliver bygget. Uanset om det er Varvstaden AB selv eller andre, der står bag. Udviklingschef Hanne Birk forklarer:

”Det er et utroligt smukt område vi råder over, og den skønhed vi har, skal vi forsøge at transformere over i det alt det, der skal opføres. Det er også noget, vores kunder godt kan lide.”

En bank med historiske trapper og stålsøjler

Varvstaden AB ønsker, at flest mulige af værftets gamle vinduer, trapper, armaturer, kraner, gelændre, mursten og stålsøjler bliver genbrugt i de nye skoler, boliger og virksomhedslokaler. Og for at gøre det muligt for både rådgivere og entreprenører at få indblik i, hvad der er at gøre godt med af materialer, har Varvsstaden AB udviklet en materialebank, der dokumenterer alle bygningsdele og konstruktioner, deres kvalitet og anvendelighed. Materialebanken har til huse i tre af områdets store skibshaller. Kun materialer, der er miljø- og sundhedsskadelige eller som er uhåndterlige på grund af størrelse, bliver skaffet bort.

Kernen i materialebanken er et avanceret regneark, der fungerer som database, hvor alle dele af de materialer, der er til rådighed, er defineret i forhold til mængde, placering i skibshallen og kvalitet. Materialebanken opgør, hvor stor en genanvendelsesværdi materialerne vil have, hvis de bliver nedbrudt og brugt til andre formål. Og hvor stor en værdi de vil have, hvis de genbruges 1:1.

Listepriser skaber gennemsigtighed

Udgangspunktet for værdisætningen af materialerne er de aktuelle listepriser.

”Vi har opgjort hallernes materialer ud fra aktuelle listepriser, der svarer til det, de er værd, hvis man køber dem fra nye,” fortæller Hanne Birk og understreger, at det giver gennemsigtighed, men ikke et helt præcist billede af, hvad materialerne reelt er værd.

”Der kan ligge en merværdi i at bruge gamle mursten, fordi de er af æstetisk højere værdi end nye mursten. Men samtidig er de en ekstra omkostning, fordi de først skal pilles ud og gøres klar. Men med vores opgørelser har vi et ret imponerende udgangspunkt for at anvende de historiske materialer,” siger Hanne Birk.

 En opgørelse over sparet CO2

Materialebanken viser også, hvor meget CO2, der spares ved at benytte de eksisterende materialer. En beregning, der foregår på baggrund af offentlige data for forskellige materialegruppers CO2-forbrug. Og det falder også i aktionærernes smag, slutter Hanne Birk.

”Opgjort i direkte genbrugsværdi har vi for 28 millioner kg CO2 i de tre haller. Og også på den måde er materialebanken et helt afgørende værktøj til at skabe gennemsigtighed omkring vores ressourcebeholdning. Som vi også kan bruge i dialogen med vores aktionærer, så de også kan se ideen i at bruge de gamle materialer.”

Artikel bragt i Green Paper om materiale- og bygningspas.

Del af projekt Circle House Lab.